En hjertesag ❤️
I 2021 slog vores liv en kolbøtte. Alzheimer viste sit grimme ansigt i vores familie og ændrede et for os særdeles aktivt familie-, pensionist- og arbejdsliv. Langsomt at miste sig selv og basale kompetencer er benhårdt og sorgfuldt. Som pårørende skal du være i, at et menneske du holder af langsomt forsvinder for sig selv og for dig som pårørende. Det gælder om at være i NUET og få det bedste ud af det, for i morgen ser livet anderledes ud ….
Støt op om Alzheimerforeningens Landsindsamling så vi sammen kan bidrage - stort som småt - alt tæller - til forskning inden for sygdommen og de lokale foreningers aktivitetsniveau for såvel demensramte og pårørende. Det er en enestående indsats, der lægges fra Alzheimerforeningens side.
Tak til Demensfællesskabet Fyn hvis aktiviteter og støtte sammen m Byhuset Odense for demensramte og pårørende er af uvurderlig betydning.
Tak fordi du læste med ❤️
Gitta og familie
❤️