Kære venner, familie og dig der er nysgerrig.
Vil du sammen med mig gøre en forskel?
Hej - Mit navn er Sarah H. Jacobsen, og jeg er 28 år.
Jeg er under uddannelse til blomsterdekoratør, og da jeg nærmer mig min eksamen, skal jeg lave et afsluttende salgsevent. Jeg har valgt at mit event skal være en hjertesag – en hjertesag for Alzheimers foreningen. Jeg har selv mistet 2 bedsteforældre til sygdommen – så det ligger mig særdeles nært.
Mit event går ud på at jeg over de næste 3 uger fra 28. August til 17. september skal sælge 2 udvalgte binderier, hvor der pr solgte binderi går 15 kr til Alzheimers foreningen.
Din donation går til gratis telefonrådgivning, forskning i demenssygdomme, forebyggelse samt at flere får muligheden for at indgå i fællesskaber i hele landet - uanset om de selv lider af en demenssygdom eller er i nær familie med en.
Så vil du sammen med mig gøre en forskel for de 90.000 mennesker og deres pårørende?
Jeg håber, at du vil støtte indsamlingen, så endnu flere kan få hjælp, når de har allermest brug for det.
Din donation gør en stor forskel for rigtig mange mennesker og jeg bliver glad for din støtte, uanset hvilket bidrag du støtter med.
Jeg håber at du vil støtte min indsamling. Tak ❤️
Hilsen Sarah H. Jacobsen.
Vestamager Blomster
Super godt gået, Sarah!
En hilsen fra din mors kusine - flot initiativ ❤️
Super godt initiativ til dit afgangsprojekt og flot samarbejde med Alzheimerforeningen♥️♥️
Kære Sarah jeg ønsker dig al mulig held og Lykke både med din opgave og din lysende fremtid Knuz din tidligere kollega
Din far delte dit opslag, det koster en hund. Ellers et godt initiativ
Fantastisk initiativ. Du ønskes al mulig held og Lykke med din eksamen
Dejligt formål Sarah - jeg har støttet og held og Lykke med eksamen. ❤️ Knus Natasja
Du skylder mig stadig en slush-ice