Mellem jul og nytår 2022 fik min far, René, diagnosen Alzheimer, kun 62 år gammel. Hvad vi troede (og håbede) var symptomer på stress, viste sig at bekræfte, hvad vi frygtede - en barsk og ubarmhjertig demenssygdom.
Udover frygt og sorg over diagnosen i sig selv, var de første måneder fyldt med praktiske spørgsmål, afklaring af økonomiske muligheder, papirarbejde etc… Især min mor har knoklet med at finde hoved og hale i systemer, der sjældent er logiske. Det giver mening, at Alzheimer også kaldes de pårørendes sygdom.
Diagnosen har betydet, at min far er stoppet med sit ellers aktive arbejdsliv og har fået tilkendt førtidspension. Og vi må allesammen forholde os til en fremtid, der bliver anderledes end vi havde forventet.
Heldigvis har min far det godt. Han taber ind i mellem tråden, ordene kan være svære at finde og overblikket er ikke, hvad det har været.
Han må stadig køre bil og han kan klare alt selv i hverdagen. Han cykler skovstier og landeveje tynde hver dag. Konditionen er i top! Han har været på en uges cykelferie på Mallorca alene (!!). Han er generelt ved godt mod. Og humoren er 100% intakt ;-)
Hvordan og hvor hurtigt sygdommen vil udvikle sig, ved vi ikke.
D. 24. september samler Alzheimerforeningen ind for et bedre liv med demens. Pengene går til forskning, støtte og rådgivning, netværk og fællesskab for demensramte og pårørende. Livet slutter nemlig ikke med diagnosen.
Vi har ikke mulighed for at gå med fra dør til dør den 24. I stedet håber jeg, at I vil bidrage til min digitale indsamling - med stort eller småt, alt tæller. På forhånd TAK ✨
En lille bidrag fra Lone og Jørgen ❤️
Mange varme tanker til jer
Til super Rene