Flere og flere oplever at blive ramt af demens.
Det er en uhyggelig og snigende sygdom, som også indirekte rammer ens kære og nære.
Min far, Sven Erik Andresen, fik konstateret Alzheimers i 2020. Derfra gik det hastigt nedad bakke frem til han døde i sommeren 2023.
Jeg vil gerne samle ind og samtidig takke alle, der var omkring ham og hjalp både ham og hans kæreste på 82 år, hvor vi ikke kunne være hos dem i det daglige.
Herunder de søde mennesker hos Aarhus Kommune.
Alzheimerforeningen hjalp med rådgivning og anden støtte til os pårørende. Deres arbejde praktisk og politisk er vigtigt.
Derfor har jeg startet denne minde-indsamling til fordel for Alzheimerforeningen.
Giv et bidrag og vær med til at støtte forskningen og hjælpe andre demensramte og deres familier.
Af hjertet tak. <3
Charlotte, Sven Eriks datter.