2.750 DKK
Vi havde det nok på fornemmelsen, da hun var begyndt at glemme, men i november 2019 ændrede vores hverdag sig.
Til at begynde med var det mest af alt et chok, som med årene kun blev værre.
Min mor, Vibeke, eller Vibber, som hun blev kaldt af venner og familie, var et enormt livsglad og positivt menneske. Hun stod der altid når man havde brug for hende. Når jeg kigger på billeder af hende nu, smiler hun stort set på dem alle. Ikke opstillet. Sådan var hun.
Hun var mester i at koordinere, arrangere eller planlægge. Om det var rejser, fester eller juleaftener. Det var en stor del af hendes identitet. Det tog sygdommen fra hende.
Igennem mit liv har jeg altid fejret mine runde fødselsdage samme år som min mor gjorde. Bare ikke i år.
Min mor nåede ikke at blive 70, da sygdommen ville hende det anderledes, og hun sov ind d. 11. juni 2024, 69 år, efter en meget hård tid i de sidste måneder.
Selvom tiden heler nogle sår, så gør det stadig ondt. Mest af alt fordi vores børn nu ikke skal have glæde af deres farmor. Hun ville have elsket det, og heldigvis nåede hun at få nogle oplevelser med børnebørnene.
Jeg kunne skrive uendeligt meget om det her skønne menneske, men jeg vil i stedet opfordre dig til at støtte op om en god sag, så vi forhåbentligt kan lære mere om denne sygdom, og på længere sigt, endda kurere den.
Pfh. tak for din støtte.
12 har doneret
Tanker til dig Casper, det er en barsk sygdom både for den ramte og de pårørende. Jeg har også en forældre med demens omend den er mindre aggressiv, er det opslidende at være tæt på. Mind den hun var før og de gode stunder.
